Hvorfor kan eleverne
ikke finde ud af selv de simpleste ting?
Det er sæson for større
skriftlige opgaver i gymnasiet, og vi undervisere vånder os over elevernes
uduelighed. Vi kan ikke forstå, at det kan være svært at forholde sig kritisk
til sine kilder, eller lave korrekt kildeangivelse og litteraturliste i sine
opgaver. Men har vi egentlig grund til at undre os?
Jeg mener nej.
Når vi chokeres over,
hvor svært det er for eleverne, at leve op til de formelle krav til en større
skriftlig opgave, kommer jeg til at tænke på julen 2004, som jeg tilbragte hos
min fætter i Canada. Min grand-niece (hedder det vist) fik et
plastik-kasseapparat i julegave, og barnets mor var bekymret over, at Hannah
ikke af sig selv puttede mønterne ned i kasseapparatet – ja den lille fireårige
vidste faktisk ikke, hvordan man skulle bruge et kasseapparat. Men det var jo
ikke så underligt.
Små børn i vore dage,
har ikke det samme forhold til mønter som vi havde. Dels læser de ikke Anders
And, dels betaler vi kun med mønter når vi køber sort; alle andre transaktioner
foregår med elektroniske overførsler. Faktisk blev jeg i sidste uge stoppet på
vejen derhjemme af naboens børn, der havde etableret et betalingsanlæg. Jeg
skulle betale med Dankort, før jeg kunne passere.
For at skære min pointe
ud i pap: Små børn i dag er fremmedgjorte overfor konceptet mønter, fordi de
ikke ser dem i brug. Gymnasieelever har det svært med kildekritik og litteraturhenvisninger,
fordi de ikke ser det i brug. Som Mao sagde: ”Hvor kommer ideerne fra? Falder
de ned fra himlen? Nej, de opstår af praksis.” Hvis vi forlanger eleverne skal
kunne finde ud af kildehenvisninger, skal vi vise dem det i praksis.
Roden til miseren
ligger i genren ”en lærebog” – og navnlig i subgenren ”en lærebog i
gymnasiet”. Den typiske lærebog til
gymnasiet indeholder ingen kildehenvisninger og ingen litteraturliste. Genren
er alvidende fortæller. Man forestiller sig, at forfatteren simpelthen er født
med den viden vedkommende øser ud af, og det forventes ikke, at eleven kan have
interesse i at få dokumentation for indholdet. Det er det vi præsenterer
eleverne for til daglig, men det er langt under den standard, som vi forlanger
eleverne skal præstere til større skriftlige opgaver.
Umiddelbart lyder det til,
at der ikke er noget at gøre. Vi kan jo ikke bare afskaffe lærebogen…
Eller kan vi? Den
seneste udvikling i informationsteknologien, har gjort informationssøgning,
bearbejdning og udveksling nemt og ukompliceret. Efter i over et halvt år at have
arbejdet rutinemæssigt med fællesdokumenter (som google.docs), bliver jeg
stadig overrasket over hvor meget, der pludselig er blevet muligt.
Jeg eksperimenterer i
stigende grad med, kun at give eleverne et scan af op til 20 sider af en given
lærebog (det er Copydans grænse for hvor meget vi må kopiere). Til gengæld
giver jeg dem gerne materiale fra forskellige bøger, ligesom jeg opfordrer
eleverne til at selv at søge materiale. Det faste pensum bliver fortrængt til
fordel for informationer, som eleverne selv udvælger, og selv arbejder videre
med, indtil de har skabt deres eget materiale. Når dokumentet ligger online, og
alle kan redigere i det, går denne proces langt hurtigere end tidligere.
Det nye elevproducerede
materiale er naturligvis udsat for peer review (af andre elever og undertegnede),
ligesom det rummer kildehenvisninger og litteraturliste. Det vil optræde på
undervisningsbeskrivelsen som kernestof, med et link så censor kan se det. Målet
med hele øvelsen er at eleverne, når de skal skrive den store skriftlige opgave
i 3g, har udviklet deres informationskompetencer i en sådan grad, at alle nu er
fortrolige med formalia.
Så hvad skal vi
egentlig med lærebogen?
Produktivkræfterne har
nu udviklet sig således, at de står i modsætning til den eksisterende
samfundsorden, og eftersom overbygningen er et produkt af basis, er det kun et
spørgsmål om tid, inden disse strukturer vil være fortid. Vores vaner dikterer
os stadig, at vi skal anvende færdige og uforanderlige lærebøger, men
informationsteknologien har overflødiggjort lærebogen som konstruktion. Og
fundamentet for disse vaner eroderes allerede, fordi ”måden hvorpå det
materielle liv produceres, skaber betingelserne for det sociale liv” (fra Karl
Marx: Kritik af den politiske økonomi, 1859).
Se min screencast om hvordan eleverne kan tilegne sig informationskompetence
Se min screencast om hvordan eleverne kan tilegne sig informationskompetence
Vældig interessant og tankevækkende. Og tanken er jo heller ikke fremmed for højere uddannelser. Vi kan ikke komme uden om, at der ligger OCEANER af viden tilgængelig på nettet, så vores opgave fremadrettet kan meget vel være at lære vores elever og studerende at være kildekritiske og arbejde kollaborativt i videndelingmiljøer. Viden er magt, men videndeling er adgang til fremtiden.
SvarSletPå tide at få Marx på banen i al didaktik-snakken :)
SvarSletVh. Peter (Gawinski)
Hej Peter. Tak fordi du fik mig på IT-vognen.
SvarSletHej Balder
SvarSletDer var desværre ikke tid på PF mødet i dag til at diskutere dine kontroversielle synspunkter på lærebøger. Når jeg siger desværre er det fordi anvendelsen af lærebøger i gymnasiet har været en del af mit forskningsfelt i de sidste 10 år. Studiet af lærebøger har jeg bl.a. beskrevet i nogle artikler, en rapport og i min ph.d. afhandling. I min afhandling er der en række referencer til andre studier i lærebøger. Jeg kunne selvfølgelig stadig godt tænke mig at diskutere dine synspunkt. I første omgang kan jeg henvise til det omtalte materiale som kan findes på min blog flemmingbolsen.dk.
bh
Flemming
Super interessant tanke, at lærebøger faktisk er dårlige eksempler på, hvordan eleverne selv skal skrive. Det er jo indlysende rigtigt! Træls at jeg ikke selv er kommet på det...
SvarSletMen hvad konsekvensen af den sandhed så skal være, er et helt andet spørgsmål. Har du evalueret det læringsmæssige udbytte af din teknik med elevproduceret materiale?
Ja. I dette indlæg: http://digitaldannelseigymnasiet.blogspot.dk/2014/03/elevproducerede-lremidler-erfaringer.html
Slet