onsdag den 14. maj 2014

Det kontaktsøgende undervisningsrum


Dette indlæg handler undtagelsesvist ikke om erfaringer, jeg har gjort mig, men om et projekt eksperiment jeg har hittet på sammen med lektor Anne Lise Bennedsen (Rødkilde Gymnasium). Vil du være med?

Forandringer i IT-teknologi kommer i bølger, der ændrer grundvilkårene for undervisning. Netop nu skyller tredje bølge ind over os. 


Betegnelsen tredje bølge har jeg lånt fra Michael Paulsen og Jesper Tækkes oplæg om at bryde den sociale arv med de sociale medier. Tredje bølge omtales her som “det kontaktsøgende undervisningsrum”, hvor klassen via de sociale medier kommunikerer aktivt med omverdenen.

Hvad er formålet med at inddrage de sociale medier i undervisningen? Det korte svar kan du få, ved at se dette lille klip fra TV-avisen, hvor Twitter bruges til elevindragelse, og Facebook bruges til at komme i direkte dialog med vores europaparlamentarikere. Det lange svar kan du få, ved at læse Michael Paulsens indlæg Undervisning i det nye samfund fra Samfundsfagsnyt 191 (kan downloades her).

Alternativt kan du bare læse videre.

Vi forventer at kunne stimulere elevernes indlæringsproces, gennem en højere grad af elevinddragelse. Først og fremmest er formålet med eksperimentet at opbygge et læringsnetværk til eleverne. Et netværk hvor elever kan hjælpe og inspirere hinanden. Et netværk der giver klasserummet direkte adgang til omverdenen i form af kommunikation med politikere, sociologer, eksperter, formidlere m.v.

Hvis projektet bliver en succes, kan det måske hjælpe til at bryde det mønster, hvor elever med et svagt netværk (gymnasiefremmede elever), klarer sig dårligere end elever med et stærkere netværk (højtuddannede forældre med andre ord, elevers netværk er jo først og fremmest deres forældre). Vi - gymnasiet - vil nu tage ansvar for, at give gymnasiefremmede elever et stærkere læringsnetværk.

Projektet indebærer opbakning fra alle klassens lærere (læs = så mange som muligt, især dem der skal have klassen i flere år). Vi kan ikke regne med, at eleverne uden videre opnår bedre læring gennem adgang til de sociale medier. De skal trænes og (ud)dannes til det. Det er undervisernes fælles ansvar. Men kan alle fag få glæde af at inddrage de sociale medier? Det er ikke alle fag, der ligesom (f.eks.) samfundsfag ser det store potentiale i at lukke hele verden ind i klasselokalet, men alle fag kan have glæde af, at eleverne videndeler og hjælper hinanden så meget som muligt.

Herudover forestiller vi os, at undervisere i klasser der er med på den tredje bølge, danner netværk sammen. Et netværk der inspirerer hinanden til at udnytte læringspotentialet i de sociale medier fuldt ud, og som deler undervisningsforløb, der fremmer elevernes digitale dannelse. Lærere på tværs af gymnasier kan også lade deres klasser blive venskabsklasser med hinanden, og lade eleverne fra disse klasser blive hinandens læringsnetværk.

Lidt mere konkret. Hvad skal eleverne lave, der er anderledes, end det vi gør i dag? Her er et udkast:



  • Eleverne kan lave digitalt løsningsorienteret gruppearbejde med hinanden på tværs af gymnasier. F.eks. via chat og videokonference.
  • Klasser kan dele hinandens netværk og deltage sammen i online konferencer. 
  • Gruppearbejde kan blive undervisningsdifferentieret. F.eks. at de dygtige elever fra Tornbjerg arbejder med de dygtige fra Rødkilde.
  • Elever kan producere og udveksle med hinanden. F.eks. skriftlige opgaver i google.docs, prezi præsentationer og små film. 
  • Eleverne forbedrer hinandens arbejde via kommentarer eller aktiv redigering i google docs.
  • Der oprettes Facebookgrupper med henblik på vidensdeling. Her kan eleverne f.eks. poste resultater og refleksioner over litteratursøgning- og kritik. 
  • Elever og lærere bruger Twitter til at orientere sig om aktuelle emner og kommunikere med en bredere kreds. 

Alle elever skal lære at anvende en række IT-redskaber til bestemte formål. Her er, hvad der må anses for obligatorisk (flere kommer sikkert til, udviklingen står jo ikke ligefrem stille på dette område):


  • Facebook bruges til kommunikation med en fast defineret gruppe, hvor teksten fastholdes i en kortere periode. 
  • Twitter bruges til kommunikation med i princippet hele verden, og hvor kommunikationen er umiddelbar.
  • Delte dokumenter som google.docs bruges som samarbejdsværktøj til produktioner, hvor produktet skal udvikles.
  • Hjemmesider som blogs bruges til at fastholde det lærerproducerede materiale og elevernes umiddelbare respons. 
  • Både elev- og lærerproducerede film, præsentationer og låste dokumenter, udveksles som læremidler, der kan integreres i undervisningen. 

For en god ordens skyld: Ingen af disse værktøjer kræver nogen form for IT ekspertise, udfordringen er ikke at beherske det tekniske, men at gennemskue det didaktiske potentiale.

Vil du ride med på den tredje bølge? Så meld dig ind vores Facebookgruppe Den tredje bølge i undervsiningen, hvor du kan finde andre gymnasielærere, der søger venskabsklasser, og hvor vi kan udveksle erfaringer og udvikle konceptet.


NB: Dette projekt har ikke kunnet realiseres da jeg ikke har kunnet få tildelt et hold, der gjorde samarbejdet praktisk muligt :(

Ingen kommentarer:

Send en kommentar