mandag den 7. maj 2012

Hvordan overskuer og retter jeg et uendeligt antal elevproduktioner?

Tænk på dig selv, da du startede som underviser.

Indrøm det bare: Du havde det bedst med, at det var dig der stod ved tavlen og docerede for eleverne. Det med at overlade ansvaret for læring til eleverne i form af gruppearbejde, det var du ikke meget for. Du følte dig mest tryg, når du havde en klar fornemmelse af, hvad eleverne foretog sig.

Hvordan er du så i dag? Du er naturligvis bevidst om, at eleverne lærer bedst ved selv at arbejde med materialet, ved at vende og dreje problemstillinger med deres kammerater, og at din rolle som lærer mere er en lederrolle, end det handler om at banke fakta ind i hovedet på eleverne.

Og så alligevel ikke helt. På et punkt er du stadig fanget i skolemesterrollen. Du vil gerne have hånd i hanke med elevernes skriftlige produkter. Alt hvad de laver skal forbi dit skarpe blik, så fejl og unøjagtigheder kan opfanges og korrigeres.

Måske har du det slet ikke sådan. Men sådan har jeg det, eller sådan har jeg i hvert fald haft det. Men det går altså ikke. Det er blevet uendelig nemt at skrive (takket være tekstbehandlingsprogrammer) og distribuere (f.eks. på en blog) mængder af skriftligt materiale. Og der bliver produceret meget mere materiale i undervisningen, end vi kan nå at rette.

Et eksempel: Du har en klasse på 28 elever. En er syg, så det kan gå op med ni tremandsgrupper. De får 45 minutter til at besvare nogle spørgsmål. Nogle producerer ½ side, andre en hel. Det bliver til 12 normalsiders tekst. Havde det været en aflevering med elevtid, skulle du have brugt noget i retningen af 5 min. per side på at rette og tilbagemelde. Her ligger altså en klokketimes rette-arbejde! Problemet er at du ikke får løn for at rette det. Hvad skal du så stille op med alt det materiale?

Der er to ting du endelig ikke må gøre: Du må ikke rette det som en skriftlig aflevering alligevel (så får du stress), og du må heller ikke bede eleverne om at holde deres produktioner for dem selv (så får eleverne ingen ny skriftlighed, og heller ingen tilegnelse af IT-kundskaber).

Her er hvad du skal gøre i halvdelen af tilfældene: Ingenting.

Du skal hverken rette eller læse noget som helst. Eleverne lavede de skriftlige besvarelser for deres egen skyld. Formålet med øvelsen var at styrke deres mundtlige besvarelser. I gennemgår svarene på klassen som normalt, og det var det. Den væsentligste grund til at eleverne postede deres svar var for, at du kunne kontrollere om de lavede deres ting. Det eneste du skal gøre, er derfor at tjekke om alle grupper har afleveret. Er der nogle grupper der ikke har afleveret, kommenterer du det. Det vil helt sikkert føre til mere aktivitet i gruppearbejdet hos det segment af eleverne, der behøver kontrol for at præstere.

Hvad gør du i den anden halvdel af tilfældene? Det kommer an på, hvad formålet med øvelsen var. Det gælder altså om at have et klart fokus.

Vi tager nogle eksempler, men allerførst, lad mig lige slå en fed streg under hvorfor det er optimalt at bede eleverne aflevere mindre skriftlige produkter som svar på en blog. Det er fordi at du således kan overskue alle elevernes besvarelser på den samme side. Du skal ikke åbne og lukke folders og arbejde med flere dokumenter på den samme skærm. Hvis elevernes aflevering ikke er nemt tilgængelig for dig, er det uundgåeligt at du vil bruge alt for meget tid på at få overblik over deres materiale. Når det hele står på samme side, kan det skimmes på to-tre minutter.

Tilbage til fokus. Hvad vil du opnå med elevernes produktion?

Jeg vil skærpe elevernes formidlingskompetencer
Du skimmer elevbesvarelserne. Du kopierer nogle uddrag (med fejl og mangler) over i et fællesdokument (som google.docs), som eleverne skal forbedre parvis i næste modul, hvorefter sætningerne gennemgås ved tavlen. Du skal ikke finde alle fejl, bare nok til eleverne har noget at arbejde med. Tiden du bruger er almindelig forberedelsestid. Det er jo netop forberedelse af undervisning du laver, og ikke retning.

Jeg vil skærpe elevernes faglige færdigheder
Som ovenstående. Du fokuserer bare på det faglige indhold i stedet for det sproglige. Har eleverne givet en tilstrækkelig definition af begrebet? Har de formidlet grafen korrekt? Har de beregnet med de relevante tal? Har de lavet et eksemplarisk argument? Det vigtige er du ikke retter, men udvælger det materiale, som eleverne skal rette.

Jeg vil måle elevernes indsats og kvalifikationer
Okay, i dette tilfælde bliver du nødt til at rette… lidt. Og hvis det er enkeltelevers indsats du vil have fokus på, så skal de aflevere enkeltvist, og så har du pludselig tre gange så meget materiale. Her er det vigtigt at du kun skimmer det samlede materiale, og slår ned på det som afviger fra det, der minder om det du oplever på klassen. Dette er en teknik til at få øje på de fagligt stærke elever, der ikke siger så meget, og blive opmærksom på, hvem der måske siger meget, men ikke har tilsvarende styr på stoffet. Jeg bruger denne metode i forbindelse med karaktergivning. I den situation bliver det en lettelse for mig i den svære karaktergivningsproces, frem for en tidskrævende pligt.

Jeg vil teste elevernes IT-kompetencer
Du har stillet eleverne en række opgaver, der indebærer at eleverne skal søge, finde og behandle information på internettet. De skal formidle stoffet videre som video, podcast (lydfil), eller screencast (lydfil hvor man ser en computers skærmbillede). De skal lave links til deres produktioner på bloggen eller noget i den stil... Her gælder det om, at du kun evaluerer på IT-kompetencerne. Kunne eleverne gøre det du bad om, og gjorde de det? Det kan du lynhurtigt få overblik over. Du behøver ikke gennemse/lytte til alle produktionerne. Hold de faglige mål adskilt fra dit fokus. Hvis eleverne har fået noget ud af det fagligt, så lad dem vise det i den almindelige undervisning.

Opsummering: Du skal kun evaluere elevernes produktioner en gang imellem. Du kan bruge elevernes produktion som input til læreprocessen i stedet for at se det, som noget du skal rette. Du skal være selektiv når du evaluerer. Fokuser på enkelte faglige kvalifikationer eller en enkelt veldefineret kompetence. Du skal ikke forholde dig til alle elevernes produkter på en gang. Fokuser på dem du ikke bemærker til daglig. Fokuser på eleverne på skift.

Og ja! Konsekvensen af dette er, at der bliver lavet en masse produkter fyldt med fejl og mangler. Og disse fejl vil blive stående på nettet, og ingen vil gøre noget ved dem. Og det skal ikke forstyrre din nattesøvn.

Du er vant til at skriftlige produkter finpudses til de er helt færdige. Du er vant til, at det skriftlige har en kvalitativ langt højere standard end det mundtlige. Men det gælder altså ikke længere. Det må du lære at leve med på præcis samme måde, som du har måttet lære at leve med, at eleverne også skal have lov til at sige noget i timerne, og at de engang imellem skal arbejde på egen hånd uden dit fagligt kompetente overopsyn. Det gælder nemlig for eleverne ligesom for dig, at de lærer bedst når de fejler.

Errare intellegere est.

1 kommentar:

  1. GUD, ved du hvad? Jeg tror sørme, jeg overlever resten af min (lange) tid som underviser - mange tak for et meget inspirerende indlæg! Venlig hilsen May-Britt

    SvarSlet