fredag den 27. april 2012

Få føling med elevernes arbejdsproces ved brug af fællesdokumenter

For to år siden havde jeg en vision. Forestil dig et dokument på din computer, der projiceres op på tavlen, så hele klassen kan se det. Et dokument som både du og eleverne har adgang til, og kan redigere i - samtidigt.
Her ville der virkelig være mulighed for at træne ny skriftlighed og skærpe elevernes formidlingskompetencer, tænkte jeg. Mundtlige indlæg kunne øjeblikkelig forvandles til skriftlige indlæg, der herefter blev rettet til foran hele klassen.
Den drøm er blevet til virkelighed for længe siden. Først fik vi google.docs, og nu er der mange forskellige typer fællesdokumenter (senest microsoft.docs). Jeg har prøvet at arbejde med dem i et par måneder nu. Her er mine erfaringer.
Naturligvis er der ingen af mine oprindelige visioner, om hvordan dette redskab kunne bruges, der viste sig anvendelige i praksis. Men jeg kløede på, og i kraft af mit motto Errare intellegere est (jeg fejler altså lærer jeg), er jeg kommet frem til, at fællesdokumenter er det bedste IT-redskab til undervisningsbrug, som jeg råder over.
Allerførst: Hvad er et fællesdokument? Der findes tekstdokumenter, regneark, præsentationer m.m. ligesom i Office. Du opretter et dokument via produktets hjemmeside (f.eks. docs.google.com). Ved et par klik med musen gør du det muligt for andre at redigere i det (en kollega eller en elev viser dig hvordan). Dokumentet ligger på internettet, så andre kan få adgang til det via et link (linket kan du lægge på fronter, i ludus, i lectio, på facebook etc.). Dokumentet gemmer alle ændringer hele tiden.
Første gang jeg anvendte et fællesdokument i undervisningen, bad jeg alle elever om at logge ind samtidigt. Nu stod der 28 cursere og blinkede på skærmen. Alle skulle lige prøve at skrive noget, og lægge sjove billeder ind. Det var jeg heldigvis forberedt på, så jeg ventede tålmodigt. Og ventede. Efterhånden fik jeg ro. Herefter startede jeg sædvanlig klasseundervisning, men med den forskel til tidligere, at jeg bad eleverne om at skrive deres svar ind i dokumentet. Eleverne var ikke rigtig trygge ved det, og det tog lang tid. Det blev også noget rod.
Det var altså ikke nogen succes, men jeg var sikker på, at det ikke var mig, men eleverne der var noget galt med. De skulle bare vænnes til det. Naturligvis havde jeg en pointe i, at det tager lidt tid at vænne eleverne til et nyt redskab. Men i tilbageblik kan jeg se, at fællesdokumenter, ligesom alt andet, skal bruges mere fokuseret.
Det fantastiske ved et fællesdokument er IKKE, at man kan skrive i det samtidigt. Det kan være fint i særlige situationer, men fællesdokumentets fortræffeligheder ligger primært andre steder:
·        Fællesdokumenter styrker gruppearbejdet. Når alle kan følge med på skærmen og rette i hinandens arbejde, er det mere oplagt at gruppearbejdet bliver et samarbejde frem for uddelegering af opgaver.
·        Fællesdokumenter ligger altid på nettet og er lettilgængelige. Det er en stor fordel, når der laves gruppearbejde over flere moduler. Replikker som: ”Det var Anders der havde vores noter på sin computer, og han er taget til køretime”, er fortid nu.
·        Fællesdokumenter er perfekte til løbende klassereferater af undervisningen. Hver time fortsætter en ny elev med at tage referat i det samme dokument, og de andre har også adgang til at rette og lægge links, billeder og tekst ind.
·        Den mest revolutionerende pædagogiske/didaktiske nyskabelse ved fællesdokumenter er, at det giver læreren føling med elevernes arbejdsproces i gruppearbejdet.
Hidtil har forskerne talt om IT som noget, der tager magten fra læreren, idet en del af lærerummet flyttes ud af det fysiske klasserum, hvor læreren ikke kan følge med. Men fra nu af bliver forskerne nødt til at se IT som lærerens nye stærke disciplineringsredskab.
Ved at lade eleverne poste produktet af deres gruppearbejde på min blog, har jeg hidtil kunnet kontrollere resultatet af elevernes arbejde. Nu kan jeg også følge elevernes arbejdsproces sekund for sekund om det skulle være. Jeg forlanger at de arbejder i et fællesdokument, som de giver mig adgang til. Uanset hvor de gemmer sig på skolen kan jeg nu følge med i hvad de skriver (og om de skriver).
Fra computeren blander jeg mig i deres arbejde og kommenterer på det de skriver, mens de skriver det. Jeg hjælper dem med at skærpe deres problemstilling, kommer med forslag til løsninger, giver dem materiale og links. Jeg kan få fuldstændig overblik over hvad eleverne laver, mens jeg sidder i de bløde møbler på lærerværelset og drikker kaffe.
Obligatorisk brug af fællesdokumenter med læreradgang er ikke bare uhyre praktisk og et stærkt disciplinerende magtmiddel. Det giver også et indblik i hvor eleverne står rent fagligt, om de har forstået opgaven, hvor jeg skal sætte ind i undervisningen, hvem der har brug for særlig opmærksomhed og så videre.
Elever der normalt er usynlige på klassen, men aktive i gruppearbejdet, kommer ind under min radarskærm, og fylder pludselig væsentligt mere i min bevidsthed.
Det er godt nyt for de stille elever. Nu bliver de set.

Eksempel på klassereferat lavet af mange elever på skift ved brug af fællesdokument

Eksempel på et produkt af elevernes gruppearbejde hvis tilblivelsesproces jeg har fulgt

Link til en artikel med 52 forskellige måder at bruge google.docs på!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar