For to år siden havde jeg en vision. Forestil dig et
dokument på din computer, der projiceres op på tavlen, så hele klassen kan se
det. Et dokument som både du og eleverne har adgang til, og kan redigere i - samtidigt.
Her ville der virkelig være mulighed for at træne ny
skriftlighed og skærpe elevernes formidlingskompetencer, tænkte jeg. Mundtlige
indlæg kunne øjeblikkelig forvandles til skriftlige indlæg, der herefter blev
rettet til foran hele klassen.
Den drøm er blevet til virkelighed for længe siden. Først
fik vi google.docs, og nu er der mange forskellige typer fællesdokumenter
(senest microsoft.docs). Jeg har prøvet at arbejde med dem i et par måneder nu.
Her er mine erfaringer.
Naturligvis er der ingen af mine oprindelige visioner, om
hvordan dette redskab kunne bruges, der viste sig anvendelige i praksis. Men
jeg kløede på, og i kraft af mit motto Errare
intellegere est (jeg fejler altså lærer jeg), er jeg kommet frem til, at
fællesdokumenter er det bedste IT-redskab til undervisningsbrug, som jeg råder
over.
Allerførst: Hvad er et fællesdokument? Der findes
tekstdokumenter, regneark, præsentationer m.m. ligesom i Office. Du opretter et
dokument via produktets hjemmeside (f.eks. docs.google.com). Ved et par klik
med musen gør du det muligt for andre at redigere i det (en kollega eller en
elev viser dig hvordan). Dokumentet ligger på internettet, så andre kan få
adgang til det via et link (linket kan du lægge på fronter, i ludus, i lectio,
på facebook etc.). Dokumentet gemmer alle ændringer hele tiden.
Første gang jeg anvendte et fællesdokument i undervisningen,
bad jeg alle elever om at logge ind samtidigt. Nu stod der 28 cursere og
blinkede på skærmen. Alle skulle lige prøve at skrive noget, og lægge sjove
billeder ind. Det var jeg heldigvis forberedt på, så jeg ventede tålmodigt. Og
ventede. Efterhånden fik jeg ro. Herefter startede jeg sædvanlig
klasseundervisning, men med den forskel til tidligere, at jeg bad eleverne om
at skrive deres svar ind i dokumentet. Eleverne var ikke rigtig trygge ved det,
og det tog lang tid. Det blev også noget rod.
Det var altså ikke nogen succes, men jeg var sikker på, at
det ikke var mig, men eleverne der var noget galt med. De skulle bare vænnes
til det. Naturligvis havde jeg en pointe i, at det tager lidt tid at vænne
eleverne til et nyt redskab. Men i tilbageblik kan jeg se, at fællesdokumenter,
ligesom alt andet, skal bruges mere fokuseret.
Det fantastiske ved et fællesdokument er IKKE, at man kan
skrive i det samtidigt. Det kan være fint i særlige situationer, men
fællesdokumentets fortræffeligheder ligger primært andre steder:
·
Fællesdokumenter styrker gruppearbejdet. Når
alle kan følge med på skærmen og rette i hinandens arbejde, er det mere oplagt
at gruppearbejdet bliver et samarbejde frem for uddelegering af opgaver.
·
Fællesdokumenter ligger altid på nettet og er lettilgængelige.
Det er en stor fordel, når der laves gruppearbejde over flere moduler. Replikker
som: ”Det var Anders der havde vores noter på sin computer, og han er taget til
køretime”, er fortid nu.
·
Fællesdokumenter er perfekte til løbende klassereferater
af undervisningen. Hver time fortsætter en ny elev med at tage referat i det samme
dokument, og de andre har også adgang til at rette og lægge links, billeder og
tekst ind.
·
Den mest revolutionerende pædagogiske/didaktiske
nyskabelse ved fællesdokumenter er, at det giver læreren føling med elevernes
arbejdsproces i gruppearbejdet.
Hidtil har forskerne talt om IT som noget, der tager magten
fra læreren, idet en del af lærerummet flyttes ud af det fysiske klasserum,
hvor læreren ikke kan følge med. Men fra nu af bliver forskerne nødt til at se
IT som lærerens nye stærke disciplineringsredskab.
Ved at lade eleverne poste produktet af deres gruppearbejde
på min blog, har jeg hidtil kunnet kontrollere resultatet af elevernes arbejde.
Nu kan jeg også følge elevernes arbejdsproces sekund for sekund om det skulle
være. Jeg forlanger at de arbejder i et fællesdokument, som de giver mig adgang
til. Uanset hvor de gemmer sig på skolen kan jeg nu følge med i hvad de skriver
(og om de skriver).
Fra computeren blander jeg mig i deres arbejde og kommenterer
på det de skriver, mens de skriver det. Jeg hjælper dem med at skærpe deres
problemstilling, kommer med forslag til løsninger, giver dem materiale og
links. Jeg kan få fuldstændig overblik over hvad eleverne laver, mens jeg
sidder i de bløde møbler på lærerværelset og drikker kaffe.
Obligatorisk brug af fællesdokumenter med læreradgang er
ikke bare uhyre praktisk og et stærkt disciplinerende magtmiddel. Det giver
også et indblik i hvor eleverne står rent fagligt, om de har forstået opgaven,
hvor jeg skal sætte ind i undervisningen, hvem der har brug for særlig opmærksomhed
og så videre.
Elever der normalt er usynlige på klassen, men aktive i
gruppearbejdet, kommer ind under min radarskærm, og fylder pludselig væsentligt
mere i min bevidsthed.
Det er godt nyt for de stille elever. Nu bliver de set.
Eksempel på et produkt af elevernes gruppearbejde hvis tilblivelsesproces jeg har fulgt
Link til en artikel med 52 forskellige måder at bruge google.docs på!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar