torsdag den 22. marts 2012

Få eleverne til at læse og huske faglitterære tekster

 
En del elever prioriterer opgaveløsning højere end læsning, når der skal laves lektier.

Det er skidt for fag med meget læsestof. Det især skidt for fag, hvor der ikke er opgaveafleveringer. Med andre ord: Det er især skidt for historie. Det er også kendt, at nogle elever ofte har svært at ved at koncentrere sig om, og dermed huske, de informationsmættede tekster i historie.

Ad omveje er jeg kommet på en ide, der kan afhjælpe problemet (en smule). Ideen er også brugbar til faglitterære tekster i sprogfag m.v.

Forleden startede jeg på et forløb om vikingetiden. Jeg valgte at bruge Else Roesdahls tekst fra danmarkshistorien.dk. Denne tekst kopierede jeg fra nettet til et tekstbehandlingsdokument, som jeg lagde ud til eleverne. Det er helt lovligt, danmarkshistorien.dk opfordrer ligefrem til det.

Dette greb syntes jeg var snedigt, for så kunne eleverne frit redigere og tilføje egne noter i deres lærebog, og dermed opnå reelt medejerskab. Jeg skulle hurtigt opdage, at der var flere muligheder i dette her.

Som jeg sad og læste i dokumentet kunne jeg ikke lade være med at lave personlige tilføjelser, inden jeg lagde det ud til eleverne. For eksempel starter et kapitel med en lang diskussion af, hvornår Danmark blev samlet. Jeg synes denne diskussion virkede umotiveret. Derfor tilføjede jeg følgende som den allerførste sætning: ”Hvornår blev Danmark samlet? Vi ved det ikke”. På den måde, syntes jeg, var den lange diskussion bedre legitimeret i læserens øjne.

Det fik i øvrigt som konsekvens at eleverne troede jeg havde skrevet teksten! De syntes nemlig, at den sætning lød præcis som noget, jeg kunne have sagt.

Fra at have lavet denne uskyldige ændring, var der ikke langt til at lave mere omfattende ændringer. Allerede med det næste dokument jeg lagde ud til eleverne, havde jeg opfundet en ny genre for lærebøger.  

Jeg opfordrer hele tiden eleverne til at slå ord op de ikke forstår. Men de gør det jo ikke. Nu gjorde jeg det til en bunden opgave. Når der i teksten optrådte et vanskeligt ord, havde jeg skrevet bagved i parentes: ”Ved du hvad XX betyder? Slå det op”.

Jeg fandt også på at redigere billeder ud af teksten. I stedet gav jeg eleverne til opgave at finde billedet. For eksempel skulle de finde et billede af Jellingestenen (den side med kristusfiguren).

Endelig lagde jeg også en informationssøgningsopgave ud til eleverne. Teksten oplyser at danskerne besejrede tyskerne i af kraft af en alliance med abodritterne. Jeg kom i tanke om at den danske konge jo var gift med abodritisk prinsesse. Set i lyset af, at vi netop havde afsluttet et forløb om familie og kærlighed gennem historien, var det nærliggende for mig at skrive følgende opgave ind i lærebogens tekst: ”Harald Blåtand var på et tidspunkt gift med en kvinde der hed Tove. Mon det var et kærlighedsægteskab eller et fornuftægteskab? Søg information om det og kom med dit bud.”

Ved næste historietimes begyndelse startede jeg timen med at spørge til de konkrete opgaver jeg havde stillet. ”Synes I Kristus på Jellingestenen ligner en, der ofrer sig for vores synder?” Og så videre. Naturligvis skal man harpunere (spørge tilfældige sagesløse elever), når man afkræver svar på opgaverne. Så bliver eleverne klar over, at det gælder om at have lavet opgaverne hjemmefra.

Således blev den levende lærebog skabt. Nu vil jeg afprøve nogle nye ideer: Der er jo altid passager i bøgerne vi mener, er overflødige. Slet dem. Der er passager vi mener, kan være bedre. Slet dem og link til noget bedre. Eller bed eleverne om at finde information om emnet. Jo mere ukomplet lærebogen er, jo mere skal eleverne arbejde for at gøre den komplet, og jo mere lærer de.

Og så giver det en god lejlighed til arbejde med elevernes kompetencer i informationssøgning, og udvide deres bevidsthed om pålideligheden af forskellige internetkilder.

Link til et eksempel på den levende lærebog

1 kommentar:

  1. Hej Balder,
    Det ser spændende ud :) jeg glæder mig til at følge dine eksperimenter - og forhåbentlig få lidt inspiration til at bruge det i danskundervisningen også :)
    venlig hilsen
    Kamilla

    SvarSlet