Ingen almen dannelse uden digital dannelse

Når en elev starter i gymnasiet, vil vedkommendes jobmulighed måske endnu ikke eksistere. Hvordan kvalificerer gymnasiet elever til jobs, der ikke er opfundet endnu? Man giver dem naturligvis almen dannelse: Nysgerrighed, fantasi og selvtillid til at lære på egen hånd.

Imidlertid stiller udviklingen i de digitale medier krav til gymnasiet, som må opfyldes, hvis målsætningen om at give eleverne almen dannelse skal fastholdes. De nye muligheder for kommunikation og vidensdeling har nødvendiggjort, at eleverne nu også skal tilegne sig digital dannelse, for at kunne begå sig på fremtidens arbejdsmarked og som medborgere i samfundet.

Traditionelt har det almene gymnasiums elever mødt op med gode læringsforudsætninger. Deres forældre har måske taget dem med på biblioteket, hvor de er blevet introduceret til bøgernes verden. Eleverne har fået indlært en forventning om, hvad man kan finde på biblioteket, og hvordan man finder det, og i kraft af dette, falder det dem naturligt, at søge efter viden på egen hånd.

I dag har alle børn adgang til biblioteket, hvis deres forældre har udstyret dem med en computer. Men at sidde med adgang til et bibliotek via sin computer, er ikke det samme, som at man opnår informationskompetence. Hvor fortidens forældre kunne inspirere deres børn til at udvikle sådanne kompetencer ved at tage dem med på biblioteket, er det ikke givet, at de samme forældre i dag kan stimulere deres børns informationskompetencer, for disse er i dag primært relateret til brug af digitale medier. Man lærte informationskompetencer på et bibliotek ved at opholde sig der, fordi det var selve bibliotekets funktion, men en computer har mange funktioner, og her vil informationskompetence være et aktivt tilvalg, der også kræver forudgående kompetencer, som forældrene måske ikke er i besiddelse af.

Med andre ord: Gymnasieelever i dag vil sandsynligvis opleve en lavere grad af positiv social arv i deres dannelsesproces, fordi grundvilkårene for tilegnelse af dannelse har ændret sig siden deres forældre var unge. Værre endnu, hvis lærerne ligesom forældrene ikke er digitalt dannede, så er nutidens gymnasieelever særdeles uheldigt stillede.

Opsummeret må det erkendes, at gymnasiet i dag, for at leve op til kravet om at være studieforberedende og alment dannende, skal bibringe eleverne digital dannelse, og de kompetencer der ligger i det begreb. Indtil videre er nævnt informationskompetencen, men digital dannelse rummer flere kompetencer:

• Informationskompetence. At eleverne formår at lokalisere, udvælge og bearbejde relevant viden fra den uendelige pøl af information, som internettet udgør.
• Formidlingskompetence. At eleverne selvstændigt kan sammensætte indsamlet viden, opnå ny erkendelse, videreformidle denne i produktioner i forskellige digitale formater, og dele disse produktioner i relevante netværk.
• Deltagelseskompetence. At eleverne formår at etablere, indgå i, og bruge digitalt baserede fællesskaber til læringsformål.
• Refleksionskompetence. At eleverne er bevidste, kritiske og refleksive omkring deres egen brug af digitale medier.

Samlet set skal digital dannelse understøtte præcis det samme mål som almen dannelse, at eleverne besidder nysgerrighed, fantasi og mod til at lære på egen hånd, hvilket fra nu af og i fremtiden vil indebære at opsøge og anvende IT-værtøjer og teknologi i hastig forandring.